Feedback fra mine kunder…
Her kan du læse om, hvad mine tidligere kunder har fået ud af et forløb eller et kursus hos mig.
Og hvem er bedre til at fortælle end dem?
Det kan også blive dig.
Vil du vide hvordan, så book en uforpligtende afklaringssamtale allerede nu.
Det siger tidligere kunder
Livsstilsforløb:
Den største forandring “Drop kuren” forløbet har givet mig er, at jeg har indset, at selv små ændringer tæller i længden.
Det har været fantastisk, at jeg ikke skulle lave alt om på en gang.
Jeg har fået gode værktøjer, mere fokus og større livsglæde.
Er meget taknemmelig for at have været igennem forløbet og vil klart bruge nogen af tingene fremover.
Jeg har fået en masse gode vaner i form af gåture, sundere kost og mindre Pepsi Max. Derudover har jeg lært, at det er legalt at sige fra. At man får meget mere energi og tænker positive tanker omkring fremtiden. 3 fordele som jeg vil fremhæve er: 1: Sundere livsstil 2: Færre kilo 3: Gode ideér 🙂
Før jeg købte ind i “Drop kuren forløbet” tænkte jeg: Jeg har tabt mig før, det er nok spild af penge, men jeg er super glad for, at jeg sprang ud i det. Jeg tror på, at jeg nok skal nå i mål denne gang mht. at det holder…
Heidi, du er bare fyldt med god energi, som bare giver én lyst til at give den hele armen.
Gamle spøgelser nedgjorde mig og min kunnen – det er slut nu:
Igennem rigtig mange år har jeg haft svært ved at sige fra og lod andre nedgøre mig – både på det jeg kunne, men også omkring det jeg spiste.
Jeg manglede også anerkendelse fra mine forældre og det påvirkede mig op i mit voksenliv.
Jeg følte, at jeg bare skulle “overleve” og klare dagen, så jeg kunne komme i seng og sove.
Jeg var træt og havde dårlig samvittighed over at jeg kun lige orkede det allermest nødvendige.
På 8 samtaler, lærte jeg at se spøgelserne i øjnene og slippe dem. Nu tør jeg sige fra overfor det, der ikke gavner mig og det jeg ikke har lyst til.
Og jeg har det rigtig godt med det.
Det er mig der bestemmer og jeg er ligeglad med hvad andre tænker om mig. For jeg er god nok, som jeg er.
Jeg har fået mere overskud i takt med at jeg har fået ryddet op mentalt og rent fysisk i mine skabe og skuffer.
Rygsækken er blevet meget lettere, ikke kun de 5 kg fysisk vægt, men også mentalt.
Jeg er ikke i mål med mit vægttab endnu, men tror endelig på, at det lykkes og kan klare resten af rejsen på egen hånd med de redskaber jeg har fået i forløbet.
Her et år efter mærker jeg tydeligt, at jeg tager aktive valg i forhold til min mad.
“Jeg bruger stadig mindfulness værktøjerne, som jeg fik, når jeg har brug for at slappe af og få ro i hovedet.
Vægt mæssigt har jeg holdt vægten et lille års tid, men de seneste måneder har jeg tabt yderligere nogle kg.
Jeg har fået en anden adfærd, når jeg er presset. Så selv i perioder som er pressede formår jeg, at ty til de sundere valg i min hverdag.
Jeg har fået nemmere ved at sige nej og vælge det, der er godt for mig.”
Går det nu som det plejer?
“Men nej, denne gang tror jeg på det.
Jeg har fået mere viden om antiinflamatorisk kost, hvad der ligger bag vores mønstre og ikke mindst, at jeg ikke er den eneste med denne form for problemer.
Min tro på mig selv er kommet tilbage.”
Endelig lykkedes det at komme i mål
“Jeg har fundet de kost og motionsvaner, som for mig er de rigtige og har tabt mig 4,8 kg.
Nu tror jeg endelig på, at jeg kan holde vægten og bedst af alt, jeg føler mig hørt og set, når jeg er sammen med andre mennesker.
Før følte jeg ikke, at jeg blev set og lyttet til. Nu tør jeg byde ind med noget af mig selv i en samtale.”
“I starten synes jeg det virkede lidt “alternativt”
– da det ikke var en slanke kurs kur
Men jeg har lært at spise mindre – ikke tage 2 gange og er blevet opmærksom på ikke at sætte urealistiske mål om at blive som da jeg var 25 år igen.
Det var godt, at man blev holdt lidt i ørerne og fik noget fakta på, hvad der virker og ikke virker.”
Fik redskaber, der er anvendelige i hverdagen
”Da jeg startede hos Heidi havde jeg fysiske symptomer på, at noget var galt og var usikker på om jeg var god nok.
Under forløbet fik jeg bearbejdet mine personlige udfordringer, som jeg havde haft gennem mange år. Jeg lærte, at blive bedre til at lytte til de signaler min krop sender mig og rose mig selv for små fremskridt.
Hvis du overvejer, at tage et forløb hos Heidi, vil jeg sige: ”Gør det – hun er så dygtig både til at lytte og give respons og redskaber, der er anvendelige i hverdagen.
Hun har ” ført” mig hen til steder i mit liv, jeg aldrig troede jeg skulle tilbage til eller hen til, men det var nødvendigt for at få bugt med min udfordringer”.
“Før forløbet havde jeg tendens til at småspise i løbet af dagen og havde svært ved at prioritere mig selv.
Efter forløbet med Heidi, har jeg oplevet at jeg supplerer mine måltider med flere grøntsager og småspiser ikke i løbet af dagen.
Jeg er blevet mere bevidst om, at have fokus på mig selv, også det at ændre små ting kan have en stor betydning.
Heidi er en meget behagelig person at tale med – rolig og afbalanceret – og hun får en til at føle sig tryg. Desuden er hun god til at følge op og særdeles god til mindfulness. Jeg har fået nogle audios og dem har jeg megen glæde af.”
Mindfulness forløb og kurser:
Var bekymret for om det blev for “tæt”/”intimt” lille hold, men det har været helt perfekt:
Jeg har lært, at finde roen og synes også at jeg sover bedre.
I starten følte jeg mig lidt underlig ved at sidde med lukkede øjne og lytte til mindfulness, men nu føles det naturligt.
Nu prioriterer jeg min mig-tid og 10 minutter om dagen gør underværker for mig.
Jeg føler mig nærmest som et helt nyt menneske og jeg kan mærke, at jeg får mere overskud og overblik.
Før mindfulness forløbet kunne jeg tage mig selv i at være helt stakåndet om aftenen. Eller opdagede det først, når min mand gjorde mig opmærksom på det.
Efter 8 uger med 10 minutters daglig mindfulness -og vejrtrækningsøvelser er det næsten forsvundet.
Mine gåture er blevet anderledes og jeg kan trække vejret frit igen:
Jeg har lært, at tage små frekvenser af tid til mig selv, så jeg får mere overskud og ro i min hverdag.
Før forløbet kunne jeg sukke dybt, når jeg skulle igang med noget nyt. Det er forsvundet og jeg kan trække vejret.
Jeg er blevet mere bevidst om hvornår jeg går for at få motion og hvornår jeg går for at få ro i hovedet. Jeg har lært at bruge skoven på en helt ny måde.
Der har været en skøn afveksling mellem bevægelse, fordybelse og online audioer.
Du kan også finde din egen sunde livsstil og få et
varigt vægttab
Flere af mine kunder fortæller, at de ikke har fortalt til nogen, at de er gået igang med at ændre deres livsstil.
Hvorfor?
Jo fordi de gider ikke, at folk omkring dem “holder øje” med dem, som de siger. De gider ikke, at være til besvær, når de er på besøg.
Har du det også sådan?
Og vil du egentlig bare gerne finde din personlige sunde livsstil i ro og mag? Samtidig med at du spiser helt almindelig mad og uden at skulle tælle kalorier og træne hårdt?
Så kunne “Find din egen sunde livsstil” godt være et forløb for dig.
Forløb der passer ind i din hverdag
Du bliver coachet individuelt og har derfor min fulde opmærksomhed, hvilket fremskynder din proces.
Du bestemmer selv om vi mødes fysisk eller online.
Er du til walk and talk udenfor, så er det også en mulighed. Vi mødes et sted, der giver mening for os begge. (Som hovedregel dog ikke længere væk end 30 km fra min praksis)
Sådan kom jeg ud af kurhelvede
Siden teenageårene har jeg kendt til monster dårlig samvittighed og brudte aftaler med mig selv omkring mad og motion. Gang på gang faldt jeg i med kager og søde sager og dunkede mig selv oveni hovedet for alt det, som jeg ikke formåede. Den sædvanlige rutsjetur med både dårlig selvværd og selvtillid, og hvor jeg bare hadede min krop mere og mere…
. . .Jeg var overbevist om, at alle former for slankekure skulle overholdes 100% ellers kunne det hele være lige meget.
I 2015 på vej hjem fra arbejde, hørte jeg en radioudsendelse og den skulle vise sig, at vende op og ned på mit liv.
(Er du nysgerrig? Så kan du læse mere på: Om Heidi-siden)
Et forløb på bare 12 uger hjalp mig til at finde min vej til varigt vægttab. Det er det forløb, der har inspireret mig til at lave det unikke forløb, som jeg nu
tilbyder dig. Du får mere fleksibilitet, ro og frihed til at finde din vej, da du har mig med som heppekor i op til 6 måneder…
Vil du også finde glæden ved sund mad og motion,
så kan du starte forvandlingen allerede i dag…
I afklaringssamtalen kan du helt uforpligtende undersøge om et forløb hos mig, er noget for dig.
Du har selvfølgelig også mulighed for at stille spørgsmål og få et par gode råd med på vejen.